VENINDENETVÆRK 50+

“Gode veninder giver gode oplevelser”

Venindenetværk i Skærbæk

– nærvær, hygge og gode oplevelser

Vi er en lille gruppe kvinder, der mødes ca. hver tredje uge. Nogle gange mødes vi i Selvhjælp Sydvests lokaler, andre gange privat hos hinanden, vi går ture eller tager på udflugt sammen. Kun fantasien sætter grænser. 

Vi nyder at lære nye mennesker at kende, og derfor vil vi glæde os til at byde dig velkommen i gruppen.

Når vi mødes går snakken godt. Vi taler om de store ting i livet og om de små, om det svære, det dejlige og alt derimellem. Der er plads til både grin og gråd, og vi giver plads til hinanden.

Praktisk info

  • Vi tilbyder en afklarende samtale, inden du starter i en gruppe

  • Grupperne er frivilligt drevet og alt hvad du deler, bliver behandlet fortroligt

  • Det er gratis at deltage, men du har mulighed for at støtte vores arbejde ved at blive medlem af foreningen

Er det noget for dig?
Kunne du tænke dig at deltage i en selvhjælpsgruppe og blive en del af et fællesskab? Kontakt os på telefon/SMS for at høre mere:

Kunne du forestille dig at blive frivillig hos os?

X