Selvhjælp

“Styrken til at bearbejde egne problemer med støtte fra andre”

Hvad er selvhjælp?

– at kunne stå alene, med støtte fra andre

Selvhjælp handler om at stå midt i noget svært – og opdage, at du ikke er den eneste. Det bygger på troen på, de fleste mennesker har en indre styrke til at komme igennem livets udfordringer. Men det kan være en stor lettelse og støtte at dele sine tanker med andre, der virkelig forstår, fordi de selv har oplevet noget lignende.

 

Når livet slår knuder

Der er tidspunkter i livet, hvor alting føles tungt. Måske står du midt i en krise. Måske føler du dig alene, stresset, bekymret eller bare overvældet. I en selvhjælpsgruppe møder du andre, som kender til det svære – ikke som eksperter, men som medmennesker. Her er der plads til at være ærlig, stille eller ked af det. Du skal ikke præstere noget – bare være.

 

Styrken i fællesskabet

I gruppen lytter vi til hinanden og deler erfaringer. Nogle gange er det nok bare at vide, at andre genkender dét, du går igennem. Andre gange kan et enkelt ord eller en ny vinkel skabe håb og handlekraft. Når man føler sig forstået, begynder noget ofte at løsne sig.

Selvhjælp er ikke terapi – det er fællesskab. Et sted, hvor du kan finde støtte, mening og måske nye skridt videre. Ikke fordi nogen fikser dig, men fordi du mærker, at du ikke er alene.

 

 

 

 

 


Et fortroligt frirum

I Selvhjælp Sydvest er der et fællesskab, som kan støtte én, hvis man f.eks. har oplevet:

  • En pludselig ulykke
  • At en nær pårørende bliver syg
  • Dødsfald i familien
  • Ensomhed
  • Angst/depression
  • En skilsmisse
  • Alvorlig eller kronisk sygdom
  • Tab af arbejde el. anden personlig krise

Det kræver ingen forudsætninger – bare modet til at tage første skridt.

Alle i foreningen har tavshedspligt.

Læs mere om vores grupper her på hjemmesiden – eller kontakt os, hvis du er nysgerrig og vil høre mere.

 

Få mere at vide om selvhjælpens 3 kerneværdier

X