Mandag den 18. maj 2020

– i første omgang med udendørsaktiviteter

Det glæder os uendeligt meget, at vi fra mandag den 18. maj så småt kan starte op med udendørsaktiviteter. Der er stadig retningslinjer omkring fx afstand og forsamlinger på maksimalt 10 personer, der skal overholdes samtidig med, at vi skal forholde os til højrisikogrupper osv.

Opstart af gruppemøder og samtaleture udendørs
Vores tilbud er baseret på frivillighed, og vi er meget forskellige i forhold til hvornår og hvordan, vi har lyst til at starte op. Derfor er vi i gang med at tage kontakt til alle frivillige, kontaktpersoner og deltagere i grupperne for at drøfte muligheder for en evt. opstart udendørs.

Samtidig åbner vi op for, at man kan kontakte daglig leder og aftale en samtaletur, som vil foregå som en gåtur eller på et aftalt mødested udendørs. Dette vil være muligt om formiddagen. I forhold til de individuelle samtaleforløb, som vi har haft i gang inden nedlukningen, vil det være muligt at starte op, hvis såvel deltager som frivillig ønsker det. Og sidst men ikke mindst bliver det også muligt at booke tid til afklarende samtaler igen, disse vil foregå udendørs (eller pr. telefon). Tid og sted aftales individuelt.

Fælles gåture – hver for sig
Fra tirsdag den 19. maj vil vi arrangere en fælles gåtur hver tirsdag kl. 9.00-10.00. Her kan vi gå hver for sig eller nogle stykker sammen med afstand – og undervejs mødes online i vores Facebook-gruppe og dele billeder, input og måske historier fra vores gåture. Indimellem vil daglig leder gå live fra gåturen. Vi håber, I har lyst til at være med: Find Selvhjælp Sydvest på Facebook.

Midlertidig telefontjeneste
Telefonitis – når vi skal være sammen hver for sig
Det er fortsat muligt at blive ringet op af en frivillig, hvis man har brug for nogen at tale med. Man behøver ikke nødvendigvis have tilknytning til Selvhjælp Sydvest for at kunne være med. Kontakt daglig leder af Selvhjælp Sydvest for at høre mere.

Generalforsamling udsat
Vores generalforsamling er pt. udsat på ubestemt tid. Vi afventer myndighedernes retningslinjer omkring større forsamlinger og vender tilbage, når vi ved mere.

 


Kontakt os for mere info

Du er hjertelig velkommen til at kontakte daglig leder af Selvhjælp Sydvest for at høre mere eller tilmelde dig en aktivitet. Skriv til os på mail@selvhjaelpsydvest.dk eller ring på

Alting forandrer sig

“Nogle gange kan det være en hjælp i sig selv at blive mindet om, at alting forandrer sig. Alting er i bevægelse, og intet er præcis, som det var lige før. Der kan endda ske store forandringer. Måske er verden lige nu gået i sort, og det hele virker fastlåst. Men der er forandringer. Der er bevægelse.”

Fra Selvhjælp Sydvests hæfte ' 10 ord med på vejen’

               Vores medlemmer er en kæmpe støtte, og hver især bidrager de til…

X