Vi har et stort ansvar alle sammen for at mindske spredningen af Coronavirus og passe på hinanden. Derfor har vi valgt at aflyse alle aktiviteter og lukke kontoret ned midlertidigt. Vi vil her på siden forsøge løbende at holde dig orienteret om, hvordan situationen ser ud i forbindelse med aktiviteter i Selvhjælp Sydvest.

Opdateret den 14. april kl. 08.51
Vi holder indtil videre lukket frem til den 10. maj 2020.
Det vil sige, at alle gruppemøder, samtaleforløb og andre aktiviteter er aflyst eller udskudt. Kontoret er ligeledes lukket ned, men vi kan fanges på telefon 22 44 25 00.

Opdateret den 25. marts kl. 9.00

Vi følger naturligvis retningslinjerne fra det offentlige og holder derfor lukket frem til den 13. april 2020 – indtil videre. Hvad tiden bringer og om vi må forlænge nedlukningen yderligere, kan vi kun gisme om. Vi vil løbende opdatere siden her og takker for jeres tålmodighed og forståelse i denne helt nye situation, som vi må forholde os til.

Der er kommet godt gang i vores midlertidige telefontjeneste, og vi forventer, som tiden skrider frem, at flere vil benytte sig af muligheden for en snak over telefonen. Jo længere tid vi skal være isoleret fra hinanden, des større risiko er der for, at ensomheden banker på vores dør.

Har du eller en du kender brug for nogen at tale med, så tøv ikke med at kontakte os. Alle kan deltage, også selvom man ikke er eller har været tilknyttet Selvhjælp Sydvest før. Man bestemmer selv hvor ofte og hvad man ønsker at tale om. Som deltager vil man blive tilknyttet én frivillig, så man kan regne med, at det er den samme person, man altid taler med.

 

Opdateret d. 18. marts kl. 16:12

Generalforsamlingen med spisning og koncert, som var fastsat til den 30. marts udskydes. Vi vender tilbage med en ny dato, når det bliver muligt. Foreløbig gælder nedlukningen indtil d. 30. marts, men som situationen ser ud nu, vil perioden sandsynligvis blive yderligere forlænget. 

I denne tid, hvor det ikke er muligt at mødes i de sociale fysiske fællesskaber, kan man hurtigt komme til at føle sig alene og mangle nogen at tale med. Derfor har vi taget initiativ til en digital ’erstatning’ på Facebook, hvor vi kan inspirere hinanden til at være sammen på nye måder og finde et pusterum fra Coronavirussen. Vi VIL være sammen – også selv om vi skal være hver for sig. Find Facebookgruppen Sammen og hver for sig – Selvhjælp Sydvest via linket herunder og meld dig ind.

https://www.facebook.com/groups/225731038623763/

 

Opdateret d. 11. marts kl. 22:30

Selvhjælp Sydvest lukker også ned.

Myndighedernes anbefalinger er nu, at alle frivillige foreninger suspenderer både brugerrettede og medlemsrettede aktiviteter. I Selvhjælp Sydvest følger vi naturligvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger og lukker derfor ned midlertidigt – i første omgang indtil fredag den 27. marts.

Vi vil løbende vurdere om perioden skal forlænges i henhold til de officielle retningslinjer (hvilket den nok højst sandsynligt skal – og dermed udskydes vores generalforsamling 30. marts nok også).

I første omgang håber jeg på jeres hjælp til at sprede budskabet, da vi desværre ikke har mails på alle deltagere. Så fortæl det gerne videre, at vi lukker ned for alle aktiviteter midlertidigt.

Vi vil opfordre til, at man holder sig opdateret her på vores hjemmeside eller via vores Facebookside https://www.facebook.com/selvhjaelpsydvest/

 

 

 

Opdateret 10. marts kl.22.00

Coronavirus…

Vi begynder at få flere henvendelser omkring coronavirus og om de bl.a. påvirker vores aktiviteter.

Som det ser ud lige nu, så gennemføres grupper, samtaleforløb og andre aktiviteter – heriblandt generalforsamlingen den 30. marts – som planlagt.

Vi henviser til Sundhedsstyrelsens side og opfordrer alle til at følge de 5 gode råd for at beskytte mod coronavirus:

1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder

3. Undgå håndtryk, kindkys og kram
– begræns den fysiske kontakt

4. Vær opmærksom på rengøring
– både hjemme og på arbejdspladsen

5. Hvis du er ældre eller kronisk syg
– hold afstand og bed andre tage hensyn

Læs mere på:
https://www.sst.dk/…/Smitso…/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar


Få et hurtigt overblik…

– Telefonsamtaler er en mulighed under Corona-nedlukningen. Kontakt os på
22 44 25 00 for flere oplysninger.

– Nyt midlertidigt netværk på Facebook, find gruppen ‘ SAMMEN OG HVER FOR SIG – SELVHJÆLP SYDVEST’

– Kontoret er lukket for fysisk fremmøde og alle gruppemøder, samtaleforløb og andre aktiviteter er lukket ned frem til den 10. maj (foreløbigt).

– Generalforsamling er udskudt.


Har du brug for nogen at tale med?

Kontakt os på 22 44 25 00 eller mail@selvhjaelpsydvest.dk. Vi har både tid, lyst og overskud til at lytte og være sammen med dig i det, der fylder.

                Har du brug for at kontakte os?

X