Forening

Selvhjælp Sydvest er en medlemsbaseret forening.
Den overordnede ledelse varetages af bestyrelsen, mens den daglige ledelse og koordination varetages af vores lønnede leder.
Al anden drift er baseret på frivillig arbejdskraft.
Der er lige nu 55 frivillige tilknyttet foreningen.

Selvhjælp Sydvest er medlem af landsorganisationen Frise – og dermed del af et landsdækkende netværk på 60-70 selvhjælpsprojekter.

Historien om Selvhjælp Sydvest, Skærbæk

Selvhjælp Sydvest blev dannet i 1999, da en gruppe mennesker langs den sønderjyske vestkyst oplevede et behov for et supplement til den eksisterende sorg – og krisebehandling. Foreningen blev startet med støtte fra de daværende Skærbæk, Tønder, Løgumkloster, Højer og Bredebro kommuner, og støttes i dag af såvel Indenrigs- og Socialministeriet som Tønder Kommune.

Foreningens tilgang af brugere er vokset støt siden 1999, og i 2007 fik foreningen ansat en lønnet daglig leder til at koordinere foreningens mange aktiviteter.
Derudover drives foreningen udelukkende af ulønnet, frivillig arbejdskraft.

Foreningen har sine lokaler i Sundhedshuset, Storegade 49, Skærbæk, og her foregår de fleste af vores aktiviteter, men vi har også mulighed for at afholde selvhjælpsgrupper og individuelle samtaler i Toftlund, Løgumkloster og Tønder.

Som medlem af landsorganisationen Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark har vi forpligtet os til at arbejde efter et kvalitetspapir for selvhjælpsarbejdet. Det betyder, at vi i fællesskab med landets andre selvhjælpsforeninger har udarbejdet retningslinjer for, hvordan vi arbejder, og hvordan vi sikrer den bedst mulige kvalitet i selvhjælpen. Vi har to fokuspunkter i kvalitetsarbejdet; dels metoder i vores tilbud til deltageren (afklarende samtaler, selvhjælpsgrupper og individuelle samtaler), dels udvælgelse og kvalificering af frivillige.

Læs kvalitetsgrundlaget her.

Læs vores vedtægter her

Udskriv E-mail

Facebook
Facebook

Bliv én af os

Gør som 300 andre! Mød Selvhjælp Sydvest på Facebook og bliv en del af vores store netværk.

>
Nyheder
Nyhedsmail

Bliv klogere

Få kærlige indspark, ny viden og opdateringer fra Selvhjælp Sydvest direkte i din indbakke hver måned.

>
Bliv Medlem
Støt os

Bliv medlem

For kun 70 kr. om året kan du hjælpe et kriseramt menneske videre i livet. Se her, hvad du får ud af at være medlem.

>
Bliv Frivillig
Gør en forskel

Bliv frivillig

Som frivillig i Selvhjælp Sydvest gør du en kæmpe forskel for et andet menneske samtidig med, at du udvikler dig.

>