frivillige i selvhjaelp sydvest

Bliv frivillig

Som frivillig i Selvhjælp Sydvest gør du ikke alene en stor forskel for mennesker i svære livssituationer, men også for dig selv, idet du udvikler dig både fagligt og personligt gennem kurser og via netværket. Alle frivillige i Selvhjælp Sydvest får en grundig oplæring og løbende mulighed for at deltage i kurser og møder med andre frivillige. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor I sammen tager ansvar og viser respekt for og accept af hinanden.

De fleste frivillige fungerer som igangsættere eller samtalepartnere, men vi kan også altid bruge en hjælpende hånd til de mere praktiske opgaver.

Frivillig igangsætter og/eller samtalepartner

Igangsætterens rolle er at hjælpe nye selvhjælpsgrupper i gang ved at informere deltagerne om selvhjælpens værdier og rammer og ved at hjælpe gruppen med at skabe dens egne regler og indhold. Det er vores formål, at igangsætteren med tiden gør sig selv ’overflødig’, så gruppen bliver selvkørende.

Samtalepartnerens rolle er at tilbyde individuelle samtaleforløb med enkelte personer, som har behov for dette.

Kan DU blive frivillig?

Da vi arbejder med mennesker i svære livssituationer, kræver det, at du har gode menneskelige egenskaber og lyst og overskud til at støtte andre.

Vi lægger i særlig grad vægt på, at:

  • Du har lyst til at arbejde med mennesker i problemer
  • Du er robust og i psykisk balance
  • Du er nærværende og god til at lytte
  • Du kan skabe tryghed og tillid
  • Du kan sige fra og sætte grænser

Vil du give et andet menneske livsindhold samtidig med, du selv udvikler dig?

Så kontakt Marianne Mulvad Poulsen på tlf. 74 75 10 35 eller via Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.og hør mere hvad det vil sige at være frivillig i Selvhjælp Sydvest.

 

Udskriv Email

Facebook
Facebook

Bliv én af os

Gør som 300 andre! Mød Selvhjælp Sydvest på Facebook og bliv en del af vores store netværk.

>
Nyheder
Nyhedsmail

Bliv klogere

Få kærlige indspark, ny viden og opdateringer fra Selvhjælp Sydvest direkte i din indbakke hver måned.

>
Bliv Medlem
Støt os

Bliv medlem

For kun 70 kr. om året kan du hjælpe et kriseramt menneske videre i livet. Se her, hvad du får ud af at være medlem.

>
Bliv Frivillig
Gør en forskel

Bliv frivillig

Som frivillig i Selvhjælp Sydvest gør du en kæmpe forskel for et andet menneske samtidig med, at du udvikler dig.

>